|
Kriser
En krise er en naturlig del af et
menneskes udviklingsfaser, hvor man fra barndom til voksenliv stilles i
forskellige situationer som kan være svære. Skolestart, nye kammerater,
socialidentitet, fra barndom til ungdom videre til voksenliv, hvor man
skal skabe vennekreds og begå sig på en arbejdsplads. Disse ting klarer
vi i reglen uden de store problemer.
En krise er et problem når vi oplever, at vi
ikke kan overkomme det, at vi ikke har kræfter til at løse problemerne.
Problemet kan være at man føler sig låst fast mellem krav og forventninger hos
sig selv eller andre. Hvis vi føler at vi ikke kan klare det, vil det skabe en
krise i vores liv og påvirke vores personlighed og vores selvværd.
Vi kan også opleve en krise, hvis vores drømme
og forventninger ikke holder, uanset om vi selv er skyld i det eller ej
Kriser kan også opleves i forbindelse med tab og
sorg. Tab af arbejde, eller tab af førlighed. Eller det at have mistet et
menneske i forbindelse med sygdom eller ulykke.
Når vi er i krise, kan vi opleve det som
forvirring, manglende evne til at træffe valg og beslutninger, stor frustration,
tristhed og handlingslammelse.
Men det positive ved en krise er, at når vi, gennem terapien er kommet godt
ud af den, oplever vi at være blevet mere ressourcefuld, mere moden, og en hel
del klogere på livet.
|